I middelalderen var det slægtens normer og livsformer, der var gældende. Det var slægten der satte rammen for individet, og her var folkevisen med til at skildre problemstillingerne. Nilus og Hillelil er en folkevise som er nedskrevet i 1580, omhandlende Nilus og Hillelil der trodser deres slægters ønsker og hvis historie ender ganske tragisk.
Folkeviser er fra 1200-1300 tallet, og er noget af den tidligste nedskrevne litteratur der er at finde i Danmark. Viserne blev mundtligt overleveret indtil ca. 200-300 år senere i 1500-1600 tallet, hvor de blev nedskrevet af adelige fruer, var nogen af de få, som havde lært at læse og skrive. Folkeviserne var til underholdning for befolkningen og ofte også brugt som moralprædiker, hvis grundtematik var konflikten mellem to slægter eller mellem en slægt og individet, hvor det heraf ofte omhandler hævn. Viserne er overvejende fortællende og beretter om afgørende konflikter i middelaldermenneskets liv. Vi kender ikke visernes forfattere, men det har givetvis været omrejsende musikanter, da folkeviserne oprindeligt var danseviser. Viserne skildrede ofte kærlighed, mord, familiefejder eller overnaturlige ting. Under folkeviser findes der trylleviser og ridderviser, hvortil trylleviserne indeholder overnaturlige kræfter, hvilket riddervisen ikke gør. En riddervise kan kaldes for en mere realistisk vise, der skildrer konflikter i middelaldersamfundet. Dette er riddervisen Nilus og Hillelil et godt eksempel på, da visen indeholder de klassiske træk indenfor riddervisen, såsom hævn, slægt, kærlighed, skyldig og uskyldig.
Det er gratis at oprette en konto