1 / 3 sider - klik for at bladre

Folkeviser og analyse af 'Nilus og Hillelil'

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Folkeviser og analyse af 'Nilus og Hillelil' er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.504 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 22. maj 2015.

Opgaven redegør for folkevisegenren, dens oprindelse og karakteristika i middelalderen, herunder feudalt samfund og overgangen fra nordisk mytologi til kristendom. Den indeholder en detaljeret analyse af riddervisen 'Nilus og Hillelil', med fokus på handling, form, sprog og centrale temaer som hævngerrighed og ægte kærlighed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af folkevisegenren og en dybdegående fortolkning af 'Nilus og Hillelil'. God struktur og faglig substans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • blodhævn
  • dansk litteratur
  • feudalt samfund
  • folkeviser
  • kærlighed
  • litterær analyse
  • middelalderen
  • nilus og hillelil
  • ridderviser
  • trylleviser

Folkeviser er sange (viser) som er blevet mundtligt fremført af en forsanger. Forfatterne til folkeviserne er ikke kendt på grund af, at folkeviserne gik fra mund til mund. Omkvædene af folkeviserne sang hele forsamlingen med på. Folkeviser er ballader (blanding af det lyriske, episke og det dramatiske), dermed har folkeviser både strofer, handling og replikker. Folkeviserne er knyttet til kædedansen. Kædedans er en dans der blev danset af hele kollektivet. Kædedans kan foregå hånd i hånd i en cirkel, med enkle trin som kollektivet nemt kan udføre i takt til folkevisen.

Folkeviserne var hyppigt brugt i Danmark i middelalderen (1100-1500). Man mener at folkevisegenren blev introduceret i Skandinavien i cirka 1200-tallet. Men de kom først på skrift i 1500-tallet, da adelskvinder begyndte at nedskrive folkeviserne.

For at få et bedre indblik i folkevisegenren, og forstå den bedre, kræver det en baggrundsviden om middelalderen. Middelalderens samfund var nemlig et feudalt samfund, det vil sige at det bestod af et hierarki. Hierarkiet var opbygget så jo mere jord man besad jo højere var man placeret i rangordenen. Ud over besiddelsen af jord, havde ejerskabet af godser også stor betydning for magten. Gods kan betegnes som et samlet ejerskab af herregårde. På godserne arbejdede fæstebønderne og de var forpligtet til at betale landegilde og yde hoveri for godsets ejer.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver