Novellen ”Sportsbutik” er skrevet af Anja Otterstrøm udgivet i 2010 og er med i novellesamlingen Enebørn.
Novellen handler om en kvinde, der beslutter sig for at tage en fridag i Rødovre centrum. Inde i Frederiksberg centeret opdager hun at alting har forandret sig, siden hun kom der som barn. Kvinden møder en lille pige, der er blevet væk fra hendes forældre inde i en sportsbutik og venter sammen med hende. Inde i sportsbutikken møder hun en veltrænet mand, der vækker hendes interesse og de falder i snak. Igennem deres samtale begynder kvinden at flirte med manden. Der opstår misforståelser da manden tror pigen der mangler sine forældre, er kvindens barnebarn. I forvirring og skuffelse ender kvinden med at forlade butikken uden at betale for et par solbriller.
I starten af novellen får man lidt at vide om hovedpersonen og hendes barndom. Hun fortæller at hun er skilt, og har boet tæt på Rødovre Centrum som hun skriver på side 1 linje 5-6 ”Rødovre Centrum skulle ikke være så svært at finde, det ligger om en stor klods midt i Rødovre, jeg plejede bare at gå henne fra højhusene og op langs Tårnvej”. Udover at have boet i Rødovre engang, kom hun også i centeret meget ofte som barn, da springvandet var mødestedet hvis hun blev væk, og hendes lillebror lærte at sige springvand før han kunne sige softice. Udenfor sportsbutikken møder hun den lille pige, som er blevet væk fra hendes forældre. Efter hun har efterlyst pigen hos ekspedienten i sportsbutikken, giver kvinden et pakke rosiner til pigen og venter sammen med hende. Hun skriver at hun ikke føler sig ”hjemme” i en sportsbutik, hvilket fortæller at hun ikke er den sportslige type som, også bliver bekræftet da hun finder løbesko på tilbud, men vil bruge dem til havearbejde. Forholdet til pigen er meget fjernt og hovedpersonen har muligvis ikke selv børn, ud fra hvordan hun håndterer barnet igennem novellen. Hun lader pigen sidde alene på gulvet og passe sig selv, og ender til sidst med at efterlade hende alene i sportsbutikken, side 4 linje 133-135 ”Jeg så mig ikke tilbage, selvom jeg kunne høre pigen begynde at græde op råbe efter mig.”. Hovedpersonen har bestemt ikke de moderlige instinkter, som ville træde i kræft idet barnet begynder at græde. Den veltrænede mand, der kommer ind i sportsbutikken, beskriver hun på side. 2 l. 51-52 ”han var en høj og veltrænet mand kunne jeg se. Der var ikke meget ølvom over ham, i hvert fald.”. Man har en ide om hans alder ud fra hovedpersonens bemærkning om ølvom, som forekommer omkring alderen hvor man typisk får børn eller nogle år efter, omkring de 30 år. Gennem deres samtale bliver hovedpersonen ligefrem små forelsket. Denne små forelskelse der gradvist opstår, ser man igennem sproget showing, hvor hun beskriver hans krop og bevægelser i detaljer som man normalt ikke bemærker. Hovedpersonen bemærker allerede manden ude på torvet, som underbygger at hun er interesseret i ham allerede inden de falder i snak. Interessen i manden bliver beskrevet flere gange med stigende intensitet, side 2 linje 58 ”Han så mig i øjnene med et rolig blik. Instinktivt sugede jeg maven ind.” hun prøver at skjule maven og prøver at leve op til hans veltrænede standard. Mens de begge står i køen til at betale, tænker hun på hvordan hun ”tilfældigt” vil invitere ham ud på en kop kaffe. Her bliver hun også jaloux på ekspedienten, fordi manden giver hende opmærksomhed ved et smil. Til sidst i novellen får hovedpersonen en afvisning idet manden tror pigen er kvindens barnebarn, går det pludseligt op for hende hvordan manden ser hende. Hun bliver fornærmet og bliver så overrasket, at hun forlader butikken i sådan en fart, at hun efterlader pigen og kommer til at stjæle et par solbriller.
Det er gratis at oprette en konto