1a. Hvad kan der udledes af tabel 1 og tabel 2 om danskernes forhold til børnepasning og finansiering heraf? Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om primær og sekundær socialisation.
På tabel 1 og 2 kan danskernes holdning til hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark, og desuden og hvem der bør stå for betalingen af udgifterne til pasning af børn under skolealderen, opdelt efter køn. Tallene som er brugt i tabellerne, er absolutte tal, som jeg nu har regnet om til procent, rundet af til en decimal.
Tabel 1A. Hvem bør betale udgifterne?
Familien
Staten
Total
Mænd
58.0%
42.0%
100%
Kvinder
61.4%
38.6%
100%
Total
59.7%
40.3%
100%
Tabel 2A. Hvem bør stå for børnepasningen?
Familiemedlemmer
Offentlige institutioner
Private udbydere
Total
Mænd
15.2%
68.1%
16.7%
100%
Kvinder
11.9%
74.8%
12.3%
100%
Total
13.6%
71.5%
15.0%
100%
I tabel 1A ses det at der blandt respondenterne at næsten 60% mener at familien bør betale udgifterne til børnepasning, mens de resterende 40% mere at det er statens ansvar. P-værdien er 0.21, dermed er der ikke en signifikant forskel mellem mænd og kvinder. I tabel 2A er mænd og kvinder stort set enige om at det er de offentlige institutioner som bør stå for børnepasningen, dog er det i højere grad mænd som mændene som mener at familiemedlemmer og private udbydere også kan stå for børnepasningen. Samlet ses det at der er en enighed på 71.5% for at børnene bør passes i offentlige institutioner. Dermed ønsker et flertal af begge køn at den primære socialisering bliver suppleret med sekundær socialisering i offentlige institutioner, men en mindre gruppe ønsker at se den sekundære socialisering fra private aktører. Det er nemlig kun 13.6% procent som mener at familiemedlemmer skal stå for børnepasningen.
Det er gratis at oprette en konto