1 / 3 sider - klik for at bladre

Noter til grundvand og vandkraftværk

Det er gratis at oprette en konto

Noter til grundvand og vandkraftværk er en geografi-opgave fra 2019 til 9. klasse. Fylder 3 sider (1.252 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 4. oktober 2020.

Noter til grundvand og vandkræftværk, hundplukket noter fra internettet, en smagsprøve: ' Grundvand Grundvandsdannelse Regn er meget med til dannelse af grundvand, jo mere der regner jo større mængder grundvand dannes der. Generelt er det kun i vinterhalvåret, at der dannes grundvand, der er to grunde til at grundvandet dannes i vinterhalvåret, for det første er der ikke mange planter der kan suge alt vandet og jorden er mere tørt, så det er lettere for vandet at sive ned i jorden. Det regner mest vest i Danmark. Det regn, der ikke fordamper eller bliver opsuget af planter, siver ned i jorden, og det siver på sådan en måde, der gøre det muligt at vandet, fra det forrige år ikke bliver blandet med det vand fra året.

Grundvand Grundvandsdannelse - Regn er meget med til dannelse af grundvand, jo mere der regner jo større mængder grundvand dannes der. - Generelt er det kun i vinterhalvåret, at der dannes grundvand, der er to grunde til at grundvandet dannes i vinterhalvåret, for det første er der ikke mange planter der kan suge alt vandet og jorden er mere tørt, så det er lettere for vandet at sive ned i jorden. - Det regner mest vest i Danmark. - Det regn, der ikke fordamper eller bliver opsuget af planter, siver ned i jorden, og det siver på sådan en måde, der gøre det muligt at vandet, fra det forrige år ikke bliver blandet med det vand fra året. - Vandet siver i hulrum (mellem sten og andre ting i vejen), stadig udfylder det ikke hulrummene. - Det stopper først når det rammer et lag med et højt denisnit, som f.eks. kan være et kridtlag eller stenlag. - Men når vandet ikke kan komme videre, begynder det at fylde hulrummene. - Ved denne processe opstår der et spejl, dette kaldes et grundvandsspejl. - Den del af jorden, der ligger under grundvandsspejlet, er mættet vand. - Vi kalder også den del af jorden under grundvandsspejlet for den mættede zone. - Den jord der er over den mættede zone, kalder vi den, den umættede zone. - Vandet i den umættede zone, vil via tyngdekraft sive ned mod den mættede zone. - Langsomt vil vandet i den mættede zone, sive ned i laget. - Tyngdekraften får også vandet til at sive ud i siderne, her vil der ske grundvandsstrømme. - Grundvandet vil søge mod områder med lavere tryk. - Så tit vil vandet siv ud mod skræker eller ud af jorden. - Grundvand vil også komme ud af bunden i vandløb og søer, som hjælper med at sikre vand i søer. Vandværker Vandindvinding - I Danmark er 99% af det vand, vi bruger, hentet op fra undergrunden ved hjælp af boringer. - Boringerne er rør, som går dybt ned i jorden - ned til grundvandsmagasinerne, hvorfra vandet pumpes op og ind til vandværket. - Der kan høre fra 1 – 20 boringer til et vandværk. Det afhænger af, hvor mange mennesker, der skal have vand fra vandværket, og hvor meget vand, vandværket skal levere. Vandbehandling - På vandværket bliver grundvandet behandlet, inden det kommer ud til forbrugerne. Det er for at fjerne de stoffer, som vi ikke ønsker i drikkevandet. - Ud over H2O indeholder grundvandet en række andre stoffer, som kommer fra de mineraler og jordtyper, vandet er løbet igennem på vej hen til boringen. - På vandværket fjerner man typisk stoffer som jern, mangan, svovlbrinte og metan.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver