Tårerne i denne tekst er et symbol på magt fra moderens side, men også et symbol på afmagt fra sønnens side. Hun bruger hendes tårer til at få sin vilje med. Hver gang moderen græder eller bare fælder en tårer, kan sønnen ikke få sagt det han gerne vil. Alt det han har forberedt at sige bliver opløst med hendes tårer (Ditlevsen s.2, l.23-26). Derfor er han bange for dem (Ditlevsen s.2, l.23). De har en magt over ham, og det ved han godt (Ditlevsen s.2, l.19). På samme måde havde de magten over hans far (Ditlevsen s.2, l.53). Moderen styrede dem begge på samme måde: græd for at få sin vilje.
Hver gang gråden ophører, bliver sønnen sur på sig selv (Ditlevsen s.2, l.49-50). Når moderen ikke græder, er det fordi hun har fået hendes vilje, og det gør at hadet vokser hos sønnen. Han hader at han ikke kan stå imod, og sige sin mening.
Ingen kan lide at se deres mor være ked af det og det værste er når de græder. Det gør ondt helt indeni, når ens kære er ked af det, især hvis det er hende som har bragt dig til verden, og har båret dig inden du blev født. Det er grunden til at tårerne har en sådan magt over ham. Og han lader hende have magten. Han siger hende ikke imod – han kan ikke modstå tårerne. Og det ved moderen godt.
Det er gratis at oprette en konto