Romantikken som periode er en europæisk kulturhistorisk periode i 1800tallet, som i Danmark er på sit højeste i årene 1805 til 1860. Hvor man sætter grænserne, for hvornår romantikken begynder og slutter, afhænger af, hvilken kulturhistorisk tradition, man følger, og hvilket land man har med at gøre. For eksempel er den romantiske strømning udbredt i Tyskland flere år før, den får betydning i Danmark. Inden for både litteratur, musik, filosofi og kunst kan man tale om romantikken som periode. Romantik forstås i begyndelsen af 1800tallet som noget fremmed, noget der afviger fra det normale. Det er altså ikke romantik, som den, der kan opstå mellem to mennesker, der er tale om her.
Romantikkens tekster handler derimod om noget større, om en universel eller national romantik. I romantikken giver ordet romantik associationer til noget hinsides den jordiske, konkrete verden. Det kan være fantasi, drømme eller følelser, det der ikke er håndgribeligt. I romantikken dyrker man netop drømme, fantasi og det åndelige i det hele taget, hvilket i litteraturen kommer til udtryk gennem følsomme digteres værker. Disse digtere søger bort fra den jordiske virkelighed og ind i en bedre og mere åndelig virkelighed. Romantikken som reaktion på historiske begivenheder At man søger væk fra den virkelige verden
Det er gratis at oprette en konto