Forestillinger om danskhed: H.C. Andersen og Isam B

Lige så gammel som Danmark er, har der eksisteret Danskhed. Men hvad vil det egentligt sige at være Dansk? Er det sproget, vi taler, maden, vi spiser, eller skal man bare være født i Danmark?H.C. Andersen vil de fleste mene er indbegrebet af Danskhed. Danske børn vokser op med hans eventyrlige fortællinger som godnat læsning, men hvordan beskriver han selv Danskhed?Hans digt "Danmark, mit fædreland" fra 1850 fylder, som Andersens mange eventyr, stadig meget i dagens Danmark, til trods for den store tidsforskel. Tilhørsforholdet til det danske sprog som modersmål, oldnordiske skatte, guder og hvor man er født, er i den nutidige version skiftet ud med ytringsfrihed, etniske butikker på Nørrebro og billeder fra Marokko, indspillet af en, som ikke alle mener præsenterer Danskhed, nemlig musiker Isam B. Men alligevel føler han sig knyttet til Andersens digt.

Andersens Danskhed

I H.C. Andersens digt kan man straks fornemme den kærlighed, han har til Danmark, en kærlighedserklæring, som kunne være sunget til hans et og alt. Digtet bærer stort præg af romantikkens genre og har en lyrisk fremgang i form af central lyrik, som tager udgangspunkt i digterjegets indre følelser, altså H.C. Andersen selv. Det er skrevet i lyrikkens bundne form og har dertil en opbygning, der hedder ABABCDDC, med enderim. Der er desuden to gentagende vers i hver strofe. "Du danske friske strand" (v. 5) og "Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!" (v. 8), som ved at blive gentaget virker som et omkvæd og forstærker Andersens følelser og budskabet, som er kærligheden til hans land. Digtet bliver let at synge grundet de fulde sætninger, gentagende vers og enderim. Sproget, vi møder i digtet, er nemt at læse og stemningsfyldt grundet de sproglige figurer, der gennemsyrer det. Personifikationer som "Du danske sprog, du er min moders stemme" (v. 3) fortæller om hans modersmål, dansk, og hvordan det minder om hans mors stemme, som han har lyttet til fra barnsben, hvilket giver en forståelse for, hvor nært det er ham. Desuden er brugen af allitteration, som "hvor jeg har rod, hvorfra min verden går" (s. 4, v. 2), med til at give et hvis tempo og tryk i digtet. Romantikken kommer tydeligt til udtryk igennem de mange naturbeskrivelser, Andersen benytter: "Hvor står fuldmånen over kløverengen" (s. 2, v. 3) og "I grønne øer, mit hjertes hjem hernede" (s. 4, v. 7), hvor det smukke i den simple natur værdsættes og endda gøres overjordisk. Det skønne billede, der skabes, må heller ikke brydes, når der bliver nævnt ting, som kan være negative. Det sørger brugen af eufemismer for: "Bød over England, nu kaldes du svag" (s. 3, v. 2), som forskønner Danmarks erobring af dele af England, hvilket giver et blødere og mere kærligt udtryk.