Breve fra Stalingrad: analyse af ægthed

I januar 1943 blev 7 sække med post sendt udfra det belejrede Stalingrad. Det blev den sidste post fra de tyske soldater inden overgivelsen i slutningen af januar. De 7 postsække blev beslaglagt efter ordre fra førerhovedkvarteret, hvor man ville danne sig et indtryk af stemningen ved fronten. Brevene nåede altså aldrigfrem til dem de var skrevet til, men fundet af de allierede efter krigen. De følgende tre tekster er uddrag fra breve skrevet i slutningen af december 1942 og begyndelsen af januar 1943. Det diskuteres blandt historikere, om brevene er ægte eller falske. Synes du, der er ting i teksterne, der taler for, at brevene erfalske?

I tirsdags ødelagde jeg med min panservogn to russiske tanks. Det var nysgerrighed, der havde drevet dem ind bag vore linier. Det var prægtigt og gribende! Bagefter kørte jeg hen forbi de rygende vrag. Ud af lugen på det ene hang der et menneske med hovedet nedad; han sad fastklemt, og hans ben brændte helt op til knæet. Men kroppen levede, og munden stønnede. Han må have lidt forfærdeligt. Og der var ingen mulighed for at befri ham — men selv om det havde været muligt, var han alligevel i løbet af nogle timer død en pinefuld død. Så skød jeg ham, mens tårerne strømmede ned over mine kinder.