Tidligt om morgenen den 1. september 1939 angreb det nazistiske Tyskland Polen. To dage senere erklærede Storbritannien og Frankrig krig mod Tyskland. Der startede krigen i Europa.
Storbritannien og Frankrig havde lovet polakkerne at komme til hjælp. Men det var ikke meget, de to lande kunne nå at gøre. I løbet af få uger knuste den stærke tyske hær det polske forsvar. Den hurtige tyske sejr forbløffede verden og gav anledning til et helt nyt ord: "Blitzkrieg" (lynkrig).
Mens tyskerne angreb Polen fra vest, rykkede Sovjetunionen ind i Polen fra øst. Sovjetunionen og Tyskland havde nemlig lavet en hemmelig aftale om at dele Østeuropa mellem sig. I overensstemmelse med aftalen besatte Sovjetunionen de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen.
Finland stod også i skudlinjen. Den 30. november 1939 overfaldt Sovjetunionen Finland. Finnerne forsvarede sig dygtigt mod den overlegne fjende, men i marts 1940 var man nødt til at give op. Finland bevarede sin selvstændighed som stat, men måtte ved fredsslutningen afgive baser og landområder til Sovjetunionen.
Tyskland angriber Danmark og Norge (1940)
Nu rykkede Danmark og Norge ind i begivenhedernes centrum.
Hitler havde egentlig tænkt sig at lade de skandinaviske lande stå uden for krigen, men han var blevet bange for, at Storbritannien og Frankrig skulle sende soldater til de nordiske lande og true Tyskland derfra (hvad briterne og franskmændene også havde planer om). Samtidig var den tyske flåde interesseret i at få baser til sine krigsskibe og ubåde i Norge, og man ville også gerne sikre forsyningerne af skandinavisk jernmalm til den tyske våbenindustri. Hitler gav derfor ordre til et lynangreb mod Norge og Danmark for at komme vest-magterne i forkøbet. Oprindelig var det Norge, Hitlers planer var rettet mod, men til angrebet på Norge havde tyskerne brug for flyvepladser og havne i Jylland, så Danmark endte med også at blive besat.
Det er gratis at oprette en konto