Kønsroller og ligestilling er blevet et yderst moderne og aktuelt emne, hvor diskussionen fortsat bliver taget til debat. Er samfundet præget for meget af normer til, at vi nogensinde kan kalde Danmark for et land med ligestilling – og hvis ja, hvornår? Dette skriver Mette K. Bjerg sin holdning om i hendes kronik; ”Kønsroller – skal vi spille med?”, der blev udgivet i Jyllandsposten d. 13. marts 2004.
Kronikken starter med en introduktion til, hvor vigtigt køn er for os. Mette K. Bjergs første påstand er, at vi slet ikke kan forholde os til en nyfødt, medmindre vi kender dets køn. Denne påstand forsøger hun at overbevise os om i de tre første afsnit af kronikken. Hun understøtter påstanden med belægget om, at det første vi finder ud af, når et barn kommer til verden er, hvilket køn det har. Hjemmelen til denne argumentation bygger på nederste del af afsnit et, der samlet set siger, at kønnet er den vigtigste faktor for, at vi på rette vis kan byde et barn velkommen til verden. Hun bruger derefter en rygdækning til at understøtte belægget. Rygdækningen handler om nogle forsøg med skjult kamera i England, hvor en tilfældig forbipasserende blev bedt om at holde et lille barn. Barnets køn bliver ikke oplyst. Babysitteren begynder mere og mere at sidde uroligt med barnet, og efter et par minutter tager nysgerrigheden over, og babysitteren trækker ud i bleen. Efter kønnet var blevet oplyst, forholdte babysitteren sig anderledes, nemlig mere naturlig. På baggrund af belægget og rygdækningen, som viser, at når kønnet på et barn er oplyst, kan vi bedre forholde os til, hvordan vi skal agere omkring barnet. Vi føler os mere overbevist om, at påstanden er sandfærdig. Specielt overbeviser rygdækningen, da den bruger appelformen logos. Forsøget appellerer nemlig til læserens fornuft, da den bekræfter påstanden. Dermed bliver læserens evne til at indse rigtigheden i påstanden forstærket.
Det er gratis at oprette en konto