Filmanalyse af WWF-kampagnefilmen 'Fik du set det, du ville?'

kampagens grundidé er vi skal mindske vores plastik forbrug og at Vi skal handle nu for at stoppe plastikforureningen. Ellers vil børn i fremtiden ikke får muligheden for at, se det, de ville.

Kampagnefilm er kort en af slagsen, hvor filmen producenten har lagt vægt på nogle forskelige elementer. Filmen er en reflekterende kampagnefilm, fordi os som seer skal reflektere over emnet plastik i jorden koralrev mens vi ser den. Producenten ligger også vægt at være forklarende overfor seeren ved at undervise dem i hvor stort et problem plastikforureningen fylder i verdenshavet. For at os ser skal forstå budskabet har prodocenten valgt at ligge en fortællende speaker samt at seeren får fortalt budskabet af historien af en voice over. Filmproducenten som

Afsenderen prøver at overbevise modtageren om sit standpunkt ved at appellere til modtagerens fornuft som hører under appelformen Logos, Filmproducenten som afsender benytter sig os af Patos ved at overbevise modtageren om sit standpunkt om at vi skal handle nu for at stoppe plastikforureningen ved at appellere til modtagerens følelser. Afsenderen gør det ved at vække følelser hos modtageren i dette tilfælde er skyldfølelse samt at vi skal føle sympati, det kommer til udtryk i dette citat ”Dine børn får måske ikke muligheden”