Rapport om havvand

28. FEBRUAR 2019 N. ZAHLES GYMNASIESKOLE RAPORTEN ER SKRAVET AF TRINE CAELSEN ØVERLSERNE OG FORMLERNE ER LAVET I SAMARBEJDE MED CECILLIA PETRI, MAIKEN BRUUN & KIRA JØRGENSEN

Indhold

Indledning................................................................................................................................................ 2 Teori ........................................................................................................................................................ 2 Formål ..................................................................................................................................................... 2 Øvelse...................................................................................................................................................... 2 Resultater ............................................................................................................................................ 3 Fejlkilder og usikkerheder .................................................................................................................... 4 Diskussion ............................................................................................................................................ 5 Konklusion ........................................................................................................................................... 5

Indledning

Til de to dele af øvelsen har vi brugt: Vægt, petriskål, pipette (25 mL) med sugebold, varmeskab, målekolbe (250 mL) med prop, stativ med klemme og muffe, burette, tragt, konisk kolbe (250 mL), måleglas (10 mL) Kemikalier: AgNO3 (0,0500 M), K2CrO4, havvand

Teori

Havvand består af en masse forskellige stoffer, heriblandt chlorid, magnesium og calcium. Vi vil forsøge at bestemme chloridindholdet i havvand ved Mohr-titrering. Den foregår altid på samme måde: man skal bestemme saltindholdet/chloridindholdet. Man tilsætter en indikator Kr2CrO4, der i første omgang farver vandet gult. Derefter tilsætter man langsomt AgNO 3. Ag+ (aq) + Cl- (aq) AgCl (s) 2Ag+ (aq) + CrO42- (aq) Ag2CrO4 (s). Ag+-ionerne vil begynde at reagere med Cl--ionerne, og da AgCl er tungtopløseligt, vil der blive dannet et hvidt bundfald. Ag +-ionerne vil også reagere med CrO42--ionerne og danne Ag2CrO4, der også er tungtopløseligt og danner et rødt bundfald. Men da AgCl er mere tungtopløseligt end Ag2CrO4 vil Ag+-ionerne først begynde at reagere med CrO42-ionerne, når alle Cl--ionerne er brugt op. Først vil man se en rød farve, der hurtigt forsvinder igen, indtil Cl--ionerne er brugt op, hvor den røde farve vil blive. Herefter kan man aflæse, hvor meget AgNO3, der skulle til for at opbruge alle Cl--ionerne. Ud fra de tal kan man udregne, hvor meget Cl, der er i havvandet.