Alkohol og cellemembranen

At undersøge alkohols påvirkning på cellemembranen ved hjælp af en rødbede.

teori:

Cellemembraner er opbygget af nogle molekyler som kaldes fosfolipider (også kendt som fedtsyre). Molekylerne er bundet sammen af en fosfordel, som reagere med vand. Derfor er denne ende hydrofil, da den kan reagere med vand. Den anden ende af fosfolipider reagere med fedt og det medfører til at den anden ende er hydrofob, altså at den ikke vil reagere med vand. Det vil så siger når vi har denne skruktur fordeling, gør at vi får det så kalde Cellemembran.

Når vi kigger på cellerne i rødkål finder vi en række forskellige hulrum og vakuoler. I en af disse vakuoler findes der vandopløselige røde farvestof, som ses på rødbedens røde farve. Det røde farvestof kaldes betanin og tilhører en gruppe af røde farvestoffer som kaldes betacyaniner. Betacyaniner er en vandig opløsning på grund af hovedbestanddelen udelukkende er hydrofile, og den vil derfor ikke kunne binde sig til fedtmolekyler. Da betacyanin er vandopløseligt, vil det have svært ved at trænge gennem cellemembranen. Alkohol kan derfor hjælpe ved at den burde blødgøre cellemembranen, så den blev så flydende at stoffet kunne trænge igennem.

Alkoholen ethanol CH3CH2OH, består af to dele, den ene ende er alkoholgruppen –OH (hydroxylgruppen) og den anden ende består af C2H5 (ethylgruppen). begge ender indeholder en hydrofob og en hydrofil ende, også kendt som amfifil. Alkoholgruppen er hydrofil det vil sige den ikke vil i kontakt med cellemembranens lipidlag. Da ethylgruppen er hydrofob vil denne ende kunne trænge gennem cellemembranen, men den vil ikke kunne trænge helt igennem på grund af den hydrofile del. Alkoholdelen og ethylgruppen vil tiltrække i hinanden, og vil på denne måde ødelægge cellemembranen. Således vil ionkanalerne blive ustabile, det vil så påvirke membranens evne til at optage stoffer der opløses i fedt. Det gør så at betacyanin vil kunne trænge sig ud på grund af membranen har mistet sin egenskab.