Peter og Rosa: et ægteskab i forfald

Naar jeg tænker på dig giver du mig sommerfugle i maven.

Jeg er saa glad for at have mødt dig.

jeg tænker hver dag på dagen, jeg så dig for første gang.

I din flotte uniform, nede på Den Stejlende Pony,

jeg husker hvor blød i knæene jeg blev,

da du kom hen med høj selvtillid og sagde hej.

Jeg vidste fra den dag at jeg ville blive din,

og at vi skulle være samme for altid.

Fra din elskede Rosa.

Jeg savner hende, den person hun engang var. Fyldt med glæde og kærlighed. Ååh Rosa, det var dengang alting var godt.

Jeg tænker tit om det ville have været anderledes, hvis det ikke var sket. hvis du ikke havde fået den blodprop, og hvis du ikke var blevet så frygtelig syg. Hvem kunne vide, at en blodprop kunne ændre en person så meget.

Jeg ligger brevet fra mig, og samler et billede op fra den lille gule æske. Det er et billede fra vores bryllupsdag. Hun så, så fin ud den dag. Den lange hvide kjole der går helt ned til jorden. Og hendes lange lyse hår der glitrer i solen, med det hvide slør der næsten er lige så lang som kjolen.