Analyse af Morten Sabroes 'Undskyld... kan De sige mig hvor udgangen er?'

Fra Nibe Festival til den lidt større Skanderborg Festival til den helt store Roskilde Festival. Definitionen af en fed sommer for både unge og ældre. Et samfund i et samfund. Et sammenhold i både tryghed og utryghed. En forvirrende forvirring. Festivaler som disse kan beskrives med mange ord, men det mest gennemgående af alle er stemning. Stemningen kan derimod også beskrives med mange ord… glæde, støj, kaos, uforudsigelighed og, ja igen, forvirring. Festivaler er efterhånden blevet en del af den danske ungdom, og det er noget, der for mange vil følge med i livets aldring. Ja, man kan vist roligt påstå, at festivaller, dem har vi nok af her i Danmark. Nu er spørgsmålet bare, kan dette formidles på en måde, hvori det bliver mere uformelt og subjektivt for læseren at forstå?

I essayet “Undskyld… kan De sige mig hvor udgangen er?” af Morten Sabroe, 1999, får man ud fra forfatterens synsvinkel et indblik i, hvad det vil sige at deltage i en så stor begivenhed som selveste Roskilde Festival. En beskrivelse af det jordnære og det vidtløftige. En flyvende beskrivelse af de små detaljer, som giver et nuanceret blik på, hvad det vil sige at være gæst på en så stor og velkendt festival.