Kronik af Morten Sabroes Undskyld … kan De sige mig, hvor udgangen er
Den fortællende journalstik er den form for journalstik, hvor journalisten blander information og underholdning sammen. Den beskriver faktuelle hændelser, men låner virkemidler fra fiktions verdenen. Ved at låne fra skønlitteraturen, har den også nemmere ved at appellere til modtagerens følelser. Et eksempel på et brud er, at den traditionelle journalstik er bygget på den omvendte nyhedstrekant. Her får man konklusion først og derefter får man oftest en kronologisk gennemgang af begivenheden. I den fortællende journalistik skildrer journalsten i stedet forskellige situationer, altså han eller hun springer i tid og rum. Brugen af dialog er også et kæmpe brud, som der bliver brugt. I den traditionelle form for journalistik, er den eneste form for dialog interviews. I den fortællende gengiver man dialog som er så tæt på den virkelige samtale så meget som muligt. Dialogen giver også et meget bedre billede af de medvirkendes personers personlighed.
Der er så tre væsentlige genrer inden for den fortællende journalstik er feature, gonzo og New Journalism. Forskellen på de tre genrer er meget svært at afgøre. Featurens hovedsynspunkt er at give læseren en følelse er at være til stede i historien. I det hele taget vil journalisten give læseren en oplevelse, i stedet for nøgtern information. Der arbejdes med at skabe dramaturgi. Her dominerer ordsproget showing not telling. Som featuren gælder det for New Journalism, at skabe indlevelse, spændingsopbygning og læserinddragelse. Man vil give en form for spænding, og gemmer på konklusionen. Sproget er sanseligt, der levendegør begivenheden. Som featuren gælder det for New Journalism, at skabe indlevelse, spændingsopbygning og læserinddragelse. New Journalism forsøger så at fortælle en historie, hvor læseren kan nemt se for sig, hvad der foregår i situationen eller begivenheden. New Journalism opstod i 60`erne i USA, senere kom den til Danmark. Journalisten virker som hovedperson i artiklen. Det er så et meget stærkt træk for gonzo artiklen. Den låner mange træk fra new Journalism, men her synliggøres journalistens egen skriveprojekt meget mere, altså Journalisten er subjekt. Det bliver nærmest journalistik på stoffer, da man bruger tossede skildringer af stemninger, følelser og oplevelser. En der er meget kendt for at skrive gonzo artikler, er Morten Sabroe. I f.eks. Undskyld … kan De sige mig, hvor udgangen er? hiver han gonzo elementet frem.
Det er gratis at oprette en konto