J.J Thomson skabte i starten af 1900-talllet en meget detaljeret atommodel, i en form af eletroner som bliver holdt sammen af elastisk energi.
Thomson mente at en alfapartikel skulle kunne gå lige igennem et atom.
Hvis hans forestilling om atomet som em ’positiv substand’ passede skulle alfapartiklerne på grund af deres enormt høje fart kunne fortsætte næsten helt igennem guldatomerne næsten uden at blive helt bredt
Der forekom nogle forsøgsresultater der ikke kunne blive forklaret med Thomsons model. Rutherford og nogle andre medarbejder testede Thomsons model ved at udføre et forsøg som omhandlede flg.
Rutherford ville som skrevet ovenstående teste Thomsons model, ved at ’skyde’ alfapartikler id mod et meget tyndt stykke guldfolie og bag guldfoliet var der lagt en skærm som lyste op når alfapartiklerne ramte den.
Efter en masse underen og forsøg, Rutherford traf den beslutning, at Thomsons model ikke passede grundet flg. Hvis guldatomets positive ladning var spredt over hele atomet, kunne den ikke påvirke de positive alfapartikler særligt meget. Men hvis hele den positive ladning var samlet i en lille kerne, ville den elektriske ladning blive SÅ koncentreret, at alfapartiklerne ville være i stand til at blive frastødt.
Ernest Rutherford
Efter røntgenstrålerne, radioaktiviteten og påvisningen af elektroner blev opdaget blev der skabt nye spørgsmål omkring stoffer og stråletypernes natur. Rutherford deltog med sine nye grundlæggende forsøg det og skabte teorier omkring radioaktive processer, han lavede på grundlag af hans mange forsøg omkring spredning af alfapartikler på metalfolier, en model af atomet.
Det er gratis at oprette en konto