Synopsis

Navn: ?Christian Bundgaard 10 klasse. Fordybelsesområde: ?Når livet går sin vej Prøveoplæg: ?Maleriet “Sat ud” af Erik Henningsen, 1892

Begrundelse for valg af prøveoplæg:

Jeg har valgt maleriet “sat ud” af Erik Henningsen, fordi billedet forholder sig godt til emnet “når livet går sin vej”, og har mange genretræk fra perioden. Billedet er et godt eksempel på, hvordan Erik Henningsen var som kunstner, og hvordan han malede i den periode. Billedet fangede mig også hurtigt, fordi der er mange symboler, og det gør det interessant at analysere på.

Elevunderskrift:_________________

Lærerunderskrift:_________________

Disposition for den mundtlige prøve:

Præsentation af fordybelsesområde Præsentation af prøveoplæg Begrundelse for valg af billede Analyse af billedet Oplæsningsstykke Perspektivering

Præsentation for analyse- og fortolkningspunkter:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Motivet Komposition Farver Symboler Personerne Sammenhæng Tema Fortolkning/budskab

Præsentation af perspektiveringsområde:

Kunstmaleriet “Udvandrere ved larsens plads” af ? Edvard Petersen

Angivelse af oplæsningsstykket:

”Ørneflugt”, Skrevet Henrik Pontoppidan, Krøniker, 1890 “Til mit døde barn” Skrevet af Tove Ditlevsen, 1937

Kildefortegnelse:

https://indidansk.dk/maleri

https://www.clioonline.dk/danskfaget/mellemtrin/emner/medier/billeder/billedanalyse/

https://dansk.gyldendal.dk/Indgange/redskaber/kanonforfattere/pontoppidan/tekster/oerneflug t.aspx

Oplæsningsstykke:

Så snart den fik øje på den store Dorthe, kastede den sig ned på stenbroen og vraltede det fyldte fad i møde i det burleske sækkeløb, hvori æterens kongebørn bevæger sig på jorden. Det kunne vel en og anden gang hænde, især på stormfulde dage eller når et uvejr trak op, at der vågnede en ubestemt længsel, en tåget hjemvefølelse i den fangne himmelætlings bryst. Den kunne da sidde i halve døgn med næbbet trykket ned i brystets smudsige fjerklædning, uden at røre sig og uden at viIIe æde. Og pludselig kunne den da sprede vingerne ligesom favnende ud i luften og kækt svinge sig i vejret, men det blev altid kun en stakket flugt, vingerne var forsvarligt 30 stækkede; efter et øjebliks ubehjælpsom flagren faldt den ned på jorden, hvor den i sin fortumlelse først gjorde et par små sidelæns hop og derpå med fremstrakt hals løb hen og forputtede sig i en mørk krog ligesom for at skamme sig.