Vi har arbejdet med novellen “En falden verden” fra novellesamlingen Banedanmark, som er skrevet i 2014 af den danske forfatter Peder Frederik Jensen (f. 1978).
Peder Frederik Jensens forfatterskab er ofte kendetegnet ved, at han iscenesætter temaer som kærlighed, familie og søgen efter holdepunkter i tilværelsen, og disse eksistentielle temaer optræder også i denne novelle.
I denne analyserende artikel er der fokus på relationerne mellem jeg-fortælleren og moderen, da det udover at give os et nuanceret indblik i, hvordan deres forhold fungerer også kan belyse, hvordan de førnævnte temaer udfolder sig i Peder Frederik Jensens univers.
Allerede i starten af novellen får man et indblik i familierelationerne: “Samme dag fik jeg en besked fra min mor. (…) Som om, tænkte jeg og rejste mig for at ga?.” (Side 1, linje 3-6).
I dette afsnit fremlægges distancen mellem moderen og jeg-fortælleren. Moderen sender jeg-fortælleren en besked, hvori hun skriver “jeg elsker dig,” men vi får en fornemmelse af, at hun blot skriver det af forpligtelse frem for lyst. Dog er dette også et bevis for, at moderen forsøger at række hånden ud til jeg-fortælleren, men jeg-fortælleren ”griber” den ikke.
Dette fortæller os implicit noget om moderens og jeg-fortællerens karaktere, fordi de begge er utilstrækkelige i deres forsøg på skabe en tættere relation. Derved kan man også påpege, at de afspejler hinanden og deres tilgange til situationen. Derudover giver det også modtageren et indblik i, at jeg-fortælleren står i stampe og lever i stagnerende rammer, ligesom moderen gør.
Det er gratis at oprette en konto