Analyse af Peder Frederik Jensens 'LA af de lange'

I en tid, hvor terrorisme, miljøproblemer og store politiske skandaler fylder det meste af mediebilledet, bliver de små historier fra hverdagen ofte glemt eller udeladt. Disse små historier vil aldrig kunne trække overskrifter, men det er oftest i disse historier, man stilles over for de mest aktuelle problemstillinger for det enkelte menneske i det danske samfund. Peder Frederik Jensens novelle ”LA af de lange” fra 2014 er i 2018 aktuel som aldrig før; en realistisk historie om et misfungerende parforhold med en voldelig, fåmælt mand og en radmager, usikker, prostitueret kvinde. I en periode, hvor debatten om kønsroller, ligestilling og seksuel krænkelse er på sit højeste, er netop den slags historier vigtige at få fortalt og diskuteret. Historier om overgreb og snak om ligestilling på arbejdspladserne bidrager til debatten på én måde, men en fortælling, som udspiller sig i en dansk hverdag, giver en anden, mere nærværende vinkel på problemerne.

I ”LA af de lange” bliver man præsenteret for de to hovedpersoner, Gert og Jonna. Novellen starter in medias res, og man får derfor ikke nogen baggrundsinformation om de to hovedpersoner. På trods af det, opdager man hurtigt, at de begge er et dårligt sted i livet. Især Jonna portrætteres utroligt usselt, og det er tydeligt at mærke, at hun har det dårligt både fysisk og psykisk: ”Hun har røde øjne. Hævet i ansigtet. Hendes hår hænger, afbleget. Det tomme ansigt med de mørke øjne, de tunge sorte poser…” (s. 1, l. 11). Beskrivelsen af Jonna fastlægger hurtigt et billede af hende som undertrykt og svag.