Den kolde krig er for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i NATO og Warszawa-pagten (særligt USA og Sovjetunionen) fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløste i 1991.
Den kolde krig i Europa og Asien.
Europa blev under den kolde krig opdelt i et sovjetisk styret Østeuropa og et USA. Grænsen mellem Østeuropa og Vesteuropa blev kaldt jerntæppet. Der var flere opstande i Østeuropa, men ingen krig. I Asien var der flere krige end Østeuropa. Både USA og Sovjetunionen gav våben og støtte til de regeringer rundt om i verden, der støttede deres system. Nogle regeringer blev væltet ved et oprør eller et kup støttet af en af de to supermagter.
E. Afslutningen på den kolde krig.
Sovjetunionen var i midten af 1980’erne markant svækket af blandt andet krig i Afghanistan, ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 og af økonomisk krise. Perestrojka betegnede de økonomiske reformer, som Sovjetunionens nye leder Mikhail Gorbatjov indførte i Sovjetunionen fra 1986. Glasnost betegnede den åbenhed og offentlighed, som reformerne skulle foregå i. Gorbatjov ønskede at trække Sovjetunionen i en mere demokratisk og økonomisk effektiv retning, men uden at indføre vestligt demokrati og markedsøkonomi. I udenrigspolitikken begyndte Sovjetunionen at følge et princip om ikkeindblanding i andre landes interne affærer, hvilket blev helt afgørende for de relativt ublodige østeuropæiske revolutioner i 1989. Mikhail Gorbatjov modtog Nobels fredspris i 1990.
Det er gratis at oprette en konto