Den kolde krigDen kolde krig er den storpolitiske konflikt mellem de kapitalistiske og de kommunistiske lande i perioden efter 2. Verdenskrig, dvs. 1946-47 til ca. 1989-90. Betegnelsen er også blevet brugt om det konfliktfyldte forhold mellem Vesten og Sovjetrusland efter Den Russiske Revolution i 1917. Krigstidssamarbejdet var imod Nazityskland. Set i et magtpolitisk perspektiv var den kolde krig primært en konflikt om kontrollen over Europa og senere den øvrige verden mellem 2. Verdenskrigs sejrherrer, de nye supermagter USA og Sovjetunionen. Med Nazi-Tysklands overgivelse i 1945 og senere Japans overgivelse i august 1945 opstod der et magttomrum i den globale verdensorden. USA, Sovjetunionen og Storbritannien, skulle nu indrette den nye verdensorden. Tyskland spillede en stor rolle i Den kolde krig. Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk. Der blev dannet en hovedskillelinje mellem de tre vestlige zoner og den sovjetiske, så det blev til Vesttyskland og Østtyskland. Man satsede på et politisk system med demokrati og liberal markedsøkonomi i vesten, mens man tilstræbte et samfundssystem med planøkonomi i øst, der havde forbillede i Sovjetunionen.I det øvrige Europa gjorde man også en opdeling mellem øst og vest. De østeuropæiske lande, der var blevet befriet fra tyskerne af Sovjetunionen, fik indsat kommunistiske regeringer, officielt fordi Stalin ønskede en sikkerhedszone, der kunne udgøre et værn mod fremtidige tyske angreb.
Det er gratis at oprette en konto