Analyse af Jens Smærup Sørensens novelle 'Bardrama'

I 1985 udgav Jens Smærup Sørensen sin novellesamling ”det menneskelige princip”. Perioden fra 1980 - 1990 var præget af arbejdsløshed og en u-afbalanceret fordeling af pengene i Danmark ledte til en inspirationskilde for Jens Smærup Sørensen, som netop i denne novelle formår at dissekere og samle klasserne i samfundet på et sted.

Bardrama tager sted på en bar. I starten af novellen befinder der sig kun få gæster inde på baren samt en barpige. En af gæsterne er en mand, som sidder i baren og lægger an på den yngre kvinde ved siden af ham imens han drikker sin øl. Barpigen virker meget dæmpet og forbeholden. En højrystet kvinde træder ind i baren med sin hund. Herefter følger vi sammenspillet mellem gæsterne. Der opstår en uoverensstemmelse mellem et par af gæsterne, som så ender i, at de forlader baren. Tilbage er manden og barpigen hvorefter en gæst gør dem med selskab.

Bardrama foregår over en kort tidsperiode på nok omkring tredive til tres minutter. Der er meget fokus på gæsternes handlinger, som er beskrevet til nøjagtighed. F.eks. beskrives der på linje 62-67 ” Han grinede højt, og blev ved og begyndte at ryste, som om latteren totalt havde overtaget styringen af hans muskulatur, og han var ude af stand til at trænge den tilbage igen, han fik tårer i øjnene ” Det er et tydeligt eksempel på, at forfatteren virkelig har prøvet at male et billede af, hvordan kunden så ud, da han grinte. En anden ting der er værd at lægge mærke til er hans lange detaljebeskrivelser som sænker fortæller tempoet. Det langsomme fortæller tempo får hele handlingen til at fremstå kort. I få passager i novellen, der kunne have været dramatisk beskrevet såsom med korte sætninger, bliver udstrukket så de fremstår neutrale fremfor dramatiske. På linje 199 - 204 står der ”Lad mig få en regning, råbte han så til barpigen, og der gik nogle spjæt igennem ham, som om en rasende latter trak op, men det lykkedes ham at holde vejret, og han klemte en hånd hårdt om tindingerne og trak den ned over ansigtet”. Dette et tydeligt eksempel på, hvordan Jens Smærup Sørensen får noget dramatisk til at fremstå neutralt. Denne lange sætning kunne sagtens have været delt op i flere bider for at skabe dramatikken, men i stedet er den blevet strukket ud for at sænke tempoet.