”Rastende” er en novelle af Jens Smærup Jensen, som er fra hans novellesamling ”Af Ord” fra 1999. Denne novelle prøver at skildrer de menneskelige omkostninger ved det moderne samfunds fortravlede arbejdsliv, og deraf følgende livsstil.
Novellen beskrives af en jeg-fortæller som detaljerende beskriver de tanker han gør sig, idet han er på en resteplads. Det er et kort ophold han gør sig på restepladsen, men alligevel får han tænkt en hel masse tanker. Jeg-fortælleren er en meget travl mand, som lever i sit arbejde, der består i at være sælger. Selve handlingen foregår i et cafeteria på rastepladsen hvor jeg-fortælleren befinder sig. I dette cafeteria er der andre mennesker, der er ligesom ham selv, og han repræsenterer således deres livsstil. Jeg-fortælleren er velvidende om tilstedeværelsen af de andre ”personbilsarbejdende”, som han kalder sig selv og dem, og under sit korte ophold sidder han og funderer over deres livsførelse:
”.. Og måske flere andre arter af privatmennesker der lever deres egne langsomme verdener. Men vi er de professionelle i citydress, altid alene, uden den ringeste tid at spilde, og man noterer sig diskret hinandens tilstedeværelse.”
Jeg-fortælleren skriver ”vi” om ham selv og de andre hvilket gør, at han sætter sig selv i gruppe med dem. De lever alle et liv i overhalingsbanen og har altid travlt, hvilket tydeligt har sine omkostninger på det sociale område, da de altid er alene. Jeg-fortælleren beskriver dig ikke sit liv som negativt, men betegner sig selv, og de andre, som ”de professionelle” hvilket må siges at have noget positivt med sig. Han er dog alligevel godt selv klar over, at hans sociale liv ligger på et meget lille sted:
Det er gratis at oprette en konto