Naar Høst er vel til Ende; naar Sommerens Fugle er dragne bort, og Sæden ligger godt i Gjem i Stakke og Lader, da kan det ofte hænde, at Folk, der gaar omkring og har travlt med at rede sig inde for Vinteren og pakke ud for Vintervanerne, pludselig overraskes af en lang Række festligt skinnende Solskinsdage
Selve Solen har vist nok mistet en Del af sin Varme. Men fra Buske, fra Træer og fra de vaade Pløjemarker glimter og glitrer det saa overgivent, saa leende blankt, som havde de været skjælmske nok til at gjemme paa Sommerens Straaler for nu smilende at brede dem ud til almindelig Forbavselse.
Der kommer en Grøde i Luften, saa Bonden hel ængstelig skotter hen til sin nye Rug, der skyder i Vejret som midt paa en Foraarsdag.
Spirer og spildte Korn, der for længst har givet sig Vinteren i Vold og trykket sig ned under Mulde, farer paa én Gang op i lange Straa, sætter Vip, og ser sig som i glad Forundring omkring fra Grøftekanter og Stubmarker.
Skovene svulmer i en grønlig Fylde, der synes at kunne trodse alt. Og hist og her i Bondens Haver begynder alt Frugttræerne mod Syd at skyde nye Knopper og bryde nye Blomster.
Det er gratis at oprette en konto