Henrik Pontoppidan (24. juli 1857 i Fredericia - 21. august 1943 i Charlottenlund) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev romaner. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan forlængst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv? Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han delte med den i dag glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark." Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanligt omfattende billede af hans land og tidsalder. I 1863 flytter familien til Randers, hvor faderen fik embede ved Skt. Mortens Kirke og ind i en stor præstebolig med 20 værelser i to etager og en gård med stalde og udhuse. I 1933 blev han æresborger i Randers.
Det er gratis at oprette en konto