Det er dyrt for Danmark at tage imod asylansøgere. Det koster penge at behandle deres sager, og Danmark skal sørge for bolig, mad og penge til dem imens. Og så kan det være rigtig svært at sende afviste asylansøgere retur. Enten fordi at myndighederne ikke er sikre på, hvilket land de kommer fra, eller fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem. Det betyder, at en stor gruppe bliver i Danmark i mange år og koster endnu flere penge. Og så følger der tit en masse problemer med integration, fordi asylansøgerne kommer med en kultur, der er meget anderledes end den danske.
Pengene rækker meget længere i nærområderne, tæt på de lande, som asylansøgerne flygter fra. Hvis vi indfører et totalt asylstop, så vil det ikke længere give mening at tage den lange og farlige rejse for at søge asyl her. Det vil spare Danmark for en masse penge. Nogle af dem vil vi i stedet kunne bruge på at hjælpe mange flere mennesker i nærområderne.
I de 22 almene boligområder, som i dag er på den såkaldte ghettoliste, er der en stor koncentration af beboere med ikkevestlig oprindelse. Af ca. 54.500 indbyggere i de 22 områder er 36.200 indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse.
Det er gratis at oprette en konto