1 / 2 sider - klik for at bladre

Fake news: definition, spredning og konsekvenser

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Fake news: definition, spredning og konsekvenser er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (810 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 21. juni 2019.

Opgaven definerer fake news som forkerte og opdigtede nyheder, der spredes af økonomiske eller politiske årsager. Den beskriver fænomenets popularitet under det amerikanske præsidentvalg i 2016, dets historiske baggrund siden trykpressen, og hvordan det truer demokratiet ved at påvirke vælgere og underminere tilliden til medier. Sociale mediers rolle i spredningen fremhæves.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for fake news, dets udbredelse og konsekvenser. Opgaven er velstruktureret og anvender relevante kilder.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • algoritmer
  • demokrati
  • fake news
  • falske nyheder
  • medier
  • præsidentvalg 2016
  • sociale medier

Fake news er nyheder som er forkerte, uægte og opdigtet, men som stadig giver sig ud for at være sande nyheder. Fake news bliver ofte spredt af politiske årsager eller bare for at tjene penge via sidebesøg eller annoncer. En ekspert i IT bedømmer at man kan tjene op til 50.000 kr. om måneden, på at lave falske nyheder. Derfor kan man sige at fake news handler mindst lige så meget om økonomi, som holdninger. Begrebet fake news, blev først rigtig populært under det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor mange fake news blev delt. En af de falske historier der blev spredt var ”Paven støtter Trump!”, hvilket selvfølgelig ikke var sandt. Selvom disse nyheder ikke var sande, viser en undersøgelse at de falske historier i de sidste tre måneder op til valget, generede næsten 9 millioner delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook. Man diskuterer stadig i dag om fake news var en af grundende til at Trump vandt. Selvom begrebet fake news er populært nu, kan begrebet kan faktisk dateres langt tilbage. Vi kan datere det helt tilbage til trykpressens opfindelse i 1439, og til de første europæiske nyhedsskrifter. Altså har fake news været her længe og den dag i dag er eksperter enige om at falske nyheder stadig er et voksende problem. Man mener at fake news kan ødelægge demokratiet, ved brug af forskellige metoder. De kan f.eks. påvirke vælgernes beslutninger ved et valg, angribe en kandidat eller et parti, og fremhæve bestemte temaer til valgkampe. Fake news sørger også for at befolkningen ikke tror på nyhedsmedier, selv dem der er troværdige. Falske nyheder er jo professionelt lavet, så de ligner rigtige nyhedsmedier, hvilket gør det svært at skelne mellem sandt of falsk. Og når det kommer til spredningen af fake news er de sociale medier de største syndere. De gør det nemt for alle at dele deres mening og blive hørt verden over. Udover det er sociale mediers algoritme automatisk programmeret til at vise nyheder med mange reaktioner fra brugere øverst. Disse nyheder er typisk falske nyheder. Sociale medier har altså gjort det nemt, effektivt og profitabelt at sprede falske historier til mange mennesker. Sociale medier fjerner heller ikke fake news, eftersom de er ligeglade med hvad der er på deres platforme, så længe de får så meget trafik som de kan. Jan Van Dirk, professor i kommunikationsvidenskab, tror at det derfor også vil være svært at mindske de falske nyheder. Alt dette har sociale medier, som Facebook, fået meget kritik for. En af de mest populære sociale medier, Facebook, er blevet omtalt som ukritisk når det kommer til falske nyheder, og har derfor også lavet et samarbejde med organisationer der er vant til at faktatjekke deres historier. Desuden har Facebook fået en ny funktion, som gør det muligt at rapportere en mistanke om at en nyhed er falsk. Facebook vil dog ikke fjerne falske nyheder, men eventuelt rykke dem ned i bunden af brugernes nyheder. Google, et andet populært medie, vil begrænse muligheden for at tjene penge på fake news ved at blokere bureauer og enkeltpersoner, som afsløres i at dele falske nyheder. Det er dog ikke kun de sociale medier der vil forsøge at bekæmpe fake news. Mange lande og nu også EU tager kampen op. Lorenzo Marini, direktør for et spansk firma som arbejder med en internetløsning, mener dog ligesom Jan Van Dirk at det vil være svært for regeringen at fjerne fake news. Man skal jo helst kunne fjerne det uden at kritiseres eller have en negativ opfattelse fra befolkningen, som måske ville føle at deres ytringsfrihed var blevet angrebet. Selvom eksperten, Jan Van Dirk mener det vil være svært at bekæmpe fake news, har han dog et lille forslag til en løsning. Hvis folk uddannede sig i at lære at sortere fakta fra fake news, ville problemet nok ikke være lige så stort. Jan Van Dirk mener også at hvis vi skal finde en løsning til fake news, skal politikere lære hvordan de sociale medier virker. Han siger nemlig at alle er fokuseret på at løse problemet fra toppen, men ingen tænker på at få hjælp fra brugerne af de sociale medier. Trods alles fokus på dette problem, vil fake news nok altid være til stede.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver