”Siden ordet ”Fake News” for første gang blev en del af det danske sprog og satte sit præg på den danske kultur, har der til dels været usikkerheder blandt den danske befolkning omkring hvor vidt noget var sandhed eller løgn. Det har til dels skabt konflikter i den offentlige debat, specielt når det kommer til politik, og har for flere påvirket deres politiske meninger på falske grundlag. Vi bruger i dag de sociale medier til at iscenesætte os selv, skabe identiteter, kommunikerer og vigtigst af alt følge med i nyhederne rundt omkring i verden. Men selvom at sociale medier på overfladen siden dets oprindelse virker som et medie der kun har gavnet udviklingen i samfundet, har fænomenet fake news og falske nyheder derimod skabt konflikter. Men hvad er det der skaber utrygheden på de sociale medier, og burde vi overveje troværdigheden af det vi ser og deler?
I artiklen ”Fake News er informationsforurening” af Jan Birkemose, Politikken, 22. april 2017 påpeger han, at det gennem tiden er blevet sværere at skelne mellem rigtige og falske nyheder, da det ikke længere er svært at skabe nye identiteter og derfor udgive sig for at være en anden end den man egentligt er. ”For fa? kroner kan enhver lancere sit eget medie, der pa? overfladen ser lige sa? professionelt ud som de etablerede medier. Derefter kan man for nul kroner sprede sine fake news pa? de sociale medier og na? ud til et enormt publikum.” (s. 88, l. 19-21) Her belyser han, hvor nemt det i dag er at oprette en falsk identitet på internettet. Det skyldes at tilmelding på alle sociale medier i dag er gratis, som resulterer i at alle og enhver kan udgive falske historier på alle netværker uden at folk ville fatte mistanke. Når fake news herefter blandes sammen med virkeligheden, påvirker det ikke kun folks personlige holdninger og meningsdannelse, men også troværdigheden på nettet. Jan Birkemose fortæller blandt andet i sin artikel, at problemet med at fake news blandes sammen med andre kilder, handler om tilliden til medierne og de forkerte informationer de bærer med. ”Pa? Facebook bliver de falske nyheder blandet sammen i en suppe af sande nyheder og fascinerende indhold fra familie og venner. Derfor har Facebooks brugere ikke de kritiske parader oppe, og tvivlsomt indhold, som før ville afsløre sig selv.” (s. 88, l. 27-30). Mængden af informationer og nyheder man finder på nettet, er efterhånden blevet ukontrolleret, og som bruger pa? nettet vil det derfor være svært at kunne skelne mellem falsk og sandt, især når det man læser, er blevet taget godt imod af andre. Problemet ligger derfor i, at man som individ vil antage at kilden er pålidelig, selvom dette ikke altid er tilfældet. Det skaber et forskruet og forvrænget virkelighedsbillede, som kan påvirke den offentlige debat, idet at fake news ubevidst påvirker individets holdninger og meninger. Fornuften ville sige, at hvis man er det mindste i tvivl eller usikker på om indholdet vi læser, ikke er troværdigt, så skal man til enhver tid tjekke op på emnet – men sådan er det ikke med de sociale medier. Hensigten med de sociale medier er generelt at oplyse borgerne i samfundet, og holde dem opdateret på hvad der sker rundt omkring i verdenen. Det er derfor ikke en fornuft der ligger til os borgere, som fortæller os, at vi skal tjekke op på det vi læser. Det er sådan i dag, at størstedelen af befolkningen ikke forholder sig kritiske, og derfor af ren uskyldighed, stoler og tror på hvad de læser. Det medvirker derfor til, at fake news vokser og fremstår som sande informationer. Dette kan være en trussel for vores meningsdannelse og den offentlige debat, men størst af alt medierne. Medierne risikerer nemlig i sidste ende at miste forbrugernes tillid, som resulterer i at de bliver værdiløse og ubrugelige i samfundet. For meningsdannelsen, kan det at vores meninger og holdninger bliver dannet ud fra falske grundlag, risikerer at vi vælger at støtte politiske partier på de forkerte grundlag, som kan ende op i at være problematisk for demokratiet.
Det er gratis at oprette en konto