Den kroniske uskyld, 1958, Klaus Rifbjerg, udviklingsroman
Komposition
Fortælletid
Bogens fortællertid er 1941-1950, så vi føler drengene i omring de 9 år, men Helle lidt kortere tid.
Fortalte tid
”… jeg kom ind på en ny skole… ” (s. 27) (mellemskolen) ”… vi skulle gå her i 7 år, før vi slap ud og blev voksne..” s. 31. (6.-9.kl., 1.g-3.g). Den kroniske uskyld starter en sommer i 1941 hvor 2. Verdenskrig har været i gang i omkring ét års tid. Bogen strækker sig i en tidsperiode af ca. 9 år, så vi læser om dem helt fra da krigen lige var startet, til den er slut. Man hører ikke så meget om drengenes ydre udviklinger, men man kan læse en del om deres indre udvikler der f.eks. inkludere det med, at Janus indrømmer hans følelser for Tore. “Det var en sær fornemmelse at være forelsket i to mennesker på én gang, oven i købet to mennesker af forskelligt køn” (S.127). Han startede jo bare med at kunne lide Tore som ven, men da han ligesom er begyndt at kende mere til kærlighed indser han faktisk at han har følelser for Tore.
Synsvinkel
Bogen er skrevet fra Janus synsvinkel (1. Person). Bogen er også skrevet fra både indre og ydre synsvinkel, da man læser om hvordan han ser tingene omkring sig, og da vi også hører om hvad han føler. “Jeg ville være populær” (S. 120). I første kapitel ved vi ikke hvem det er der fortæller historien, men andet kapitel starter med “Jeg hedder Janus. Min far er civilingeniør, en af den slags der altid skal fare rundt og være medlem af bestyrelser og loger og forretninger.”. Der hører vi hvem der fortæller historien, og får det første lille indblik i Janus liv.
Det er gratis at oprette en konto