Afsender/modtager: Jeg taler både til gæsterne og Markus
Bemærk at talen skal ”fremlægges” for gæster, og derfor skifter jeg mellem du og ham, og nutid og datid. Flere af afsnittene er erindringer er nutid.
Endelig… endelig efter alle disse år kom dagen, vi alle vidste ville komme - bare ikke hvornår. Markus og Sofie. Vi er nu alle samlet … forældre, søskende, fætre, kusiner, bedsteforældre. Hele familien og mere til er nu samlet i dag, for at ønske jer tillykke og for at fejre jer. SKÅL!
Markus og jeg har altid været to meget forskellige mennesker. Men på trods af det … har vi altid været virkelig tætte. Du er til musik og lyriske tekster. Da du var lille, var du et meget stille barn ifølge mor og far i hvert fald. Tværtimod er jeg til spring, saltomortaler og farlige aktiviteter. Disse to verdener er som to vidt forskellige have, som ligger tæt op ad hinanden, men som aldrig bliver ens. Ligesom havet oppe ved Alaska blander vandet fra gletsjerne sig aldrig med havvandet grundet densiteten af de to vande. De to vande er vidt forskellige men alligevel det samme. Havene rundt på kloden har altid forbindelse til hinanden, selvom de ikke fysisk rører hinanden. Hvilket jeg føler, vores forhold kan sammenlignes med.
Det er gratis at oprette en konto