Endelig endelig efter alle disse a?r kom dagen, vi alle vidste ville komme bare ikke hvornår. Markus og Sofie. Vi er nu alle samlet forældre, søskende, fætre, kusiner, bedsteforældre. Hele familien og mere til er nu samlet i dag, for at ønske jer tillykke og for at fejre jer.
Markus og jeg har altid været to meget forskellige mennesker. Men pa? trods af det har vi altid været virkelig tætte. Du er til musik og lyriske tekster. Da du var lille, var du et meget stille barn ifølge din mor og far i hvert fald. Tværtimod er jeg til fodbold og boldspil. Disse to verdener er som to vidt forskellige have, som ligger tæt op ad hinanden, men som aldrig bliver ens. Havene rundt pa? kloden har altid forbindelse til hinanden, selvom de ikke fysisk rører hinanden. Hvilket jeg føler, vores forhold kan sammenlignes med.
Markus og min historie går langt tilbage helt tilbage til 2006. En lille sød fætter for livet blev født, men i det jeg første gang var hjemme hos fætter Markus, var Markus ikke særlig imponeret over mig. Jeg lugtede, jeg græd og jeg ødelagde altid alting for ham. Som a?rene gik, og jeg lærte at tale, var Markus’ og mine samtaler tit i et meget højt toneleje, hvor han til sidst løb efter mig for at give mig bank. Sådan er det som lille fætter. Man får bank fordi man provokerer de store og sådan er det bare.
Det er gratis at oprette en konto