Kronikken af Peter Olesen omhandler fænomenet mobilitis, som i dag er meget udbredt i verdens befolkninger. Han kommer ind på de negative aspekter ved brug af mobilen. Han starter ud med et hverdagseksempel hvor han inddrager læseren. ” … men prøv også at lade blikket glide rundt i bus eller tog og se, hvad de fleste medpassagerer foretager sig. Sidder de også bare og nyder og slapper af og tager sig en pause fra dagens mange gøremål? Nej, de kikker med garanti ikke ud ad vinduet, men ned i deres medbragte små lysende skærme” Hvis man tænker på alle de gange man har rejst med det offentlige, kan man hurtigt genkende det billede Peter Olesen skaber. I indledningen er der mange mindre fortællinger omkring hvordan Peters eget liv har været og hvordan mobilens betydning har forandret sig.
”I min barndom, jeg er fra 1946, havde vi telefon hjemme. Ikke engang som så mange andre en såkaldt deletelefon med flere hjem om samme nummer. Vores telefon tog vi, når den ringede. Var vi ikke hjemme, kunne folk jo prøve igen senere” Dette scenarie kender nutidens unge ikke til, de er opvokset med mobiler og alverdens elektronik. I Peters barndom fyldte telefoner og tv næsten intet
Det er gratis at oprette en konto