På Nørrebro bor to meget tætte brødre, Elmer på 10 år og Erik på 13 år og der kræftsyge mor. De bliver fjernet fra deres mor og bliver anbragt på børnehjemmet Gudbjerg, som der kun er drenge på. Børnehjemmets forstander, Frederik Heck han har sine helt egne regler og ved lige hvordan han filosofier er! Drengene indser rimeligt hurtigt de har mistet deres frihed og dermed ingen fritid har, de skal leve en daglig kamp for overlevelse og er på helt egen hånd. Elmer fortæller jævnligt han ville være astronaut, men alle griner af ham. Det er ikke det eneste han kæmper med, han har en klumpfod. Drengene bliver dagligt slået til blods.
Alle drengene har meget respekt for Lars, hver dag inden de skal i seng står de foran sengen i sovesalen og råber i kor ”tak for i dag og sov godt”. Alle drengene har meget respekt
Den scene der gør mest indtryk på mig, er der hvor de alle sider og spiser morgenmad i spisesalen, hvor Erik får bank foran alle i spisesalen fordi han begynder og græde, da han fik at vide hans mor var død. Grunden til den gjorde stort indtryk på mig var fordi det var en meget hård episode, da de jo bliver slået rigtigt hårdt og flere gange.
Det er gratis at oprette en konto