Ordene fløj frem og tilbage i mit hovede, jeg kunne slet ikke tage mig sammen til noget som helst, det var som om, at hele verdenen var imod os. Tårerne løb ned af kinden på mig, jeg kunne slet ikke holde det ud mere, holde ud at skulle høre mere på det. “Gå ned på dit værelse og slut det af” var det sidste min mor nåede at sige til mig, inden jeg løb ned ad gangen hen på mit værelse, jeg smed mig nærmest ned på gulvet, mit hjerte hamrede, min krop rystede og min mave krampede sig fuldstændig sammen. Jeg tog mobilen op i hånden, åbnede for den, fandt ham under mine kontakter og trykkede på ring.. men var det det rigtige?
Skal - skal ikke. Det kan være umådeligt svært at træffe vigtige beslutninger. Beslutninger, som kommer til at have stor indflydelse på sit eget og måske andres liv. Tvivlen kommer kravlende lige så stille, den nærmer sig, og pludselig kan det hele virke så fjernt. Pludselig ved man ikke engang, hvad der er op og ned. Hvad gør man så? Man kan vel kalde det for en blokade. Ligesom når man skriver. De fornuftige og brugelige tanker flygter, og tilbage er kun tvivlens tomhed. Det undrer mig, at livet skal være så forvirrende indviklet. Hvorfor skal vi stå til ansvar for så meget, når man kan bruge tiden på så meget andet, som glæder sig selv. Man kunne vel også bare lade være med at træffe beslutninger? Men så kommer man jo heller ingen vegne. Hensyn. Det bliver man nødt til at tage. En ting er at lytte til sine egne meninger, men hvad med andres? Så er alt lige pludselig ikke ligegyldigt mere. For menneskerne omkring sig betyder meget, og hvis den endelige beslutning påvirker dem, føler man med vægten på sine skuldre.
Det er gratis at oprette en konto