Cutting betyder ”At skære i sig selv.” Man skærer, med alt der er skarpt, lige fra barberblad til knækkede cd’er. Man kan også prikke eller ridse sig selv hårdt i huden med en passer.
”Trenden” at cutte startede i 90’erne. Der er piger, der har det dårligt, har kærestesorger, eller føler sig udstødt og ikke har nogen at snakke med om det. Man begynder derfor at snitte sig i armene, benene, maven, og mange andre steder. Mange cutter sig selv for at få opmærksomhed, men langt de fleste, cutter som et råb om hjælp. Der findes også drenge, som skærer i sig selv, dog er de fleste piger. Man kan også blive mobbet, og så skære i sig selv, men så bliver man mobbet endnu mere, fordi man cutter. Man cutter i sig selv af mange grunde. Psykolog Birgitte Korsgaard mener, at de unge generelt cutter pga. lavt selvværd. Cutteren har behov for at snakke med nogen omkring problemet.
Mange unge går og tænker, om der overhovedet er nogen grund til, at de er i den her verden, og derfor skal der være nogle mennesker til at snakke med dem. Cutting har dog ikke noget med selvmord at gøre. Når man skærer i sig selv, får man en hurtig følelse af frihed, og alle ens bekymringer forsvinder. Men bagefter fortryder man det, fordi der bliver sår og ar. For at skjule sår og ar går cutteren i langærmede trøjer og ofte med svedbånd. Også om sommeren går de i tildækket tøj. Hvem har skylden for at cutte? Cutterne selv mener, at det er deres egen skyld, men hvis det kommer så langt, at den person, der skærer i sig selv, mister for meget blod og kommer på hospitalet, eller i værste fald dør, så kommer skyldfølelsen straks over på forældrene eller vennerne. De føler, at de burde have opserveret, at deres barn gik med langærmede trøjer om sommeren og gik med svedbånd hele tiden, og så har de skyldfølelse. Det er meget svært at sige, hvad grunden til at cutte er, men for det meste handler det om lavt selvværd eller skyldfølelse. Cutting har erstattet 90’ernes bulimi og anoreksi, som før var ”mode”. At stikke en finger i halsen for at blive tyndere, er blevet overtaget af cutting.
Det er gratis at oprette en konto