Vi lever i det 21. århundrede, hvor man er vant til, at alt går stærkt. Hvis man ønsker at eje den røde kjole, som klassekammeraten havde på, kan man bestille den online, hvor den dagen efter ligger foran ens dør. Det samme gælder kommunikation, som er blevet utrolig nemt og hurtigt gennem de sociale medier. Dette har gjort, at vi tit forhaster os i visse situationer i hverdagen.
Jeg besøgte eksempelvis min veninde forleden, som er en stærk tilhænger af feminisme. Hun læste en overskrift på en artikel højt for mig ”Kvinder har magten” lød den. ”Fandeme JA!” var hendes første reaktion, hvorefter hun delte linket på Facebook. Få timer senere begyndte hendes netværk at henvende sig til hende, da artiklen var skrevet af en feminismemodstander, hvor selve artiklen omhandlede, hvordan kvinder havde fået mere magt gennem tiden end de fortjente. Hun var fuldstændig målløs og pinlig over situationen, hvilket jeg bestemt også havde været.
Præcis dette emne behandler artiklen udgivet af Politiken ”Vi retweeter links uden at læse dem” skrevet af journalisten Mette Lützhøft i 2016. I artiklen forklarer forskningschefen i sociale medier, Jakob Linaa Jensen, at vi forhaster os, når vi vil tilegne os viden, da vi har adgang til et hav af informationer og ønsker, at følge op på det hele. Sociale medier er fyldt med meninger og idéer fra et ton af mennesker, som ALLE har en holdning til alt. Når vi omgås disse omstændigheder, vil vi også være en del af fælleskabet og dele vores egne holdninger ligeså vel som andre gør, for ikke at være såkaldte ”outsidere”. Det kan være, at der foregår en debat om hvorvidt, forbruget af plastiksugerør udrydder skildpadder, hvilket jeg er sikker på, mange ikke har tilstrækkelig viden om til at deltage i en debat. Hvis man så skimmer kommentarerne under skildpadde-debatten igennem, vil købmanden, Ahmad, fra Blågårdsplads pludselig fremstå som en professor i emnet, der har dedikeret sit liv for at løse denne vigtige problematik. Ahmad ved faktisk ikke en skid om plastiksugerør og skildpadder, men hans mål er at blære sig med den viden, han ikke besidder for at fremstå intelligent. Dette berører Lützhøft også i artiklen ved at bringe endnu et citat op fra Jensen. Han mener nemlig nøjagtigt, at individet blot deler disse links for at se ”klog og belæst” ud, hvilket jo kan være farligt i længden. Disse links der popper op på vores forsider har jo en kæmpe indflydelse på vores tankegang, og hvis vi ikke en gang tager initiativ til at læse hele indholdet, ender vi med at være misinformerede. Vi giver så en bunke lort videre til de næste generationer ved at udtale os om emner, vi ikke selv ved en fløjtende pind om.
Det er gratis at oprette en konto