Jeg har valgt at analysere et digt, som hedder ”Livsangsten”, som er skrevet af Charlotte Strandgaard i 1973. Bare en enkelt til, så er det til at ta hun har sat flasken under køkkenbordet hver gang hun tænker på det, tar hun en lille en hun vil vente med den næste til hun har vasket op selvfølgelig går han ikke sin vej selvfølgelig er han ikke gladere for den anden herregud det er bare hans alder det sker før eller senere i alle ægteskaber det er ikke til at undgå i morgen vil hun slå en streg over det hele i morgen vil hun søge arbejde ud blandt andre mennesker det er det eneste fornuftige hun har ikke været på arbejde i tyve år hun drikker en til, bare en enkelt alle de ansigter i busserne ud blandt andre mennesker få kontakter tale med dem ha noget at fortælle om aftenen skulle ud af døren om morgenen hun kan liså godt tømme flasken og få den smidt ud, inden han kommer hjem hvis han kommer hjem selvfølgelig kommer han han kan se hun ikke kan klare sig uden ham ud blandt andre mennesker hun falder i søvn drømmer om et kontorlandskab om tyve år yngre piger med deres mange muligheder hun vågner svedende op over en fejl i en afskrift Det er bedst at lade som ingenting Det er bedst ikke at lave scener. Digtet hedder ”Livsangsten” og er skrevet af Charlotte Strandgaard i 1973. Charlotte Strandgaard er født i 1943 i Brørup, som ligger lige mellem Esbjerg og Kolding, som datter af Jens Kruuse, som også var forfatter og blandt andet har skrevet ”Holbergs maske” fra 1964. Næsten alt, hvad Charlotte Strandgaard skriver handler om alkoholisme, narkomani, de socialt udstødte og tabernes situation. Hun har også skrevet digtsamlingen ”De brændte børn” fra 1979. Digtet er et prosadigt, da det er asymmetrisk, og et episk digt, da det fortæller en handling. Digtet er en lang strofe, fordi det fortæller en handling, som foregår over kort tid. Hun prøver at fortælle handlingen uden pauser. Den handler om en kvinde, som har en mand. Manden har en affære med en anden
Det er gratis at oprette en konto