Jeg har nu gået og tænkt over hvordan jeg skal skrive det her blogindlæg. Jeg faldt nemlig over en artikelserie som ung i dag har oprettet med temaet “[NAVN A]sråd”, og nej [NAVN A]sråd er ikke et rigtigt ord, men betydningen er stor, noget som jeg godt kunne have haft brug for et år tilbage. For selvom du er dreng, pige, ung eller gammel så kan du sagtens læse med her, [NAVN A]sråd er for ALLE! Men for at komme tilbage til artikelserien, så er der i den fire forskellige råd skrevet af Vincent F. Hendricks, Bjørn Nørgaard, Helle Joof og Niels Hausgaard. De er alle, hvad jeg synes, definitionen af gode [NAVN A]sråd, og i det hele taget synes jeg næsten ikke at der er nogle forkerte eller ukorrekte [NAVN A]sråd.
Bjørn Nørgaards råd handler om at lade sin egen computer, sig selv, at kende og at forene sig med teknologien, hvorimod de tre andre går mere i dybden med at tage ud og opleve verden, hygge dig på et skib og ikke mindst det gyldne ord YOLO. Jeg vil sige, at jeg er ret så enig i alt, der b[NAVN A]er fortalt. [NAVN A]sråd er en gave! Det er dog sværere for mig at sætte mig ind i Hella Joof, Vincent F. Hendricks og Niels Hausgaards råd, da jeg dog stadig blot er 15 unge år, men som sagt så er [NAVN A]sråd noget du altid kan bruge senere hen i [NAVN A]et, for jeg tror at vi alle har en træng til at komme ud at opleve verden, at se noget nyt og møde nye mennesker. Jeg er nemlig selv vokset op i et samfund hvor min hverdag var skræddersyet. Jeg vågnede om morgen, tog i skole, kom hjem og mandag morgen blev vi vækket tidligt for at b[NAVN A]e informeret om hvad der ville ske hen over ugen. Ja, det de fleste ville kalde definitionen af kedelig. Men måske har vi brug for en omgang kedelig hverdag her i [NAVN A]et, især i barndommen hvor man stadig tror på Julemanden og Tandfeen. For uden den lille hvide løgn om, at det var tandfeen, der lagde 20eren, havde jeg stadig kørt i den gamle rutine. Og uden min forældre til at stikke mig den løgn, så havde jeg ikke været så fantasifuld som jeg er her i dag. For dem vil jeg takke stort for at følge nytteetikken, for i princippet så er det jo ikke ”etisk korrekt” at lyve, men de gjorde det i håb om at det ville gøre mig glad. Vi er jo født sociale, andre mere end nogen, for Gud havde jo ikke placeret 2 mennesker på Jorden uden nogen tanke om, at det ville gøre nytte. Men så vidt jeg ved endte relationen med Adam og Eva ikke særlig godt… Derfor tror jeg på at lig såvel som vi spiser og sover, at vi også har brug for en god ven at gå til, eller en farmor der altid ved hvad hun skal sige. Relationer. Måske mennesket har mere brug for relationer end at få en omgang mad? Måske som K. E. Løgstrup siger, så bærer vi faktisk hinandens skæbner i hænderne.
Det er gratis at oprette en konto