Roller og identitet i fællesskaber

Er du typen som altid får 12? Eller er du typen, der tager i fitness hver dag? Du er måske noget helt tredje? Uanset hvad får vi en rolle ud for, hvordan vi ser ud, og hvordan vi er. Du kan være klassens klovn, klassens stræber, klassens svage osv. Din rolle passer præcis til, hvordan du er. Hvordan du opfører dig. Du bliver proppet ned i en boks, der spejler din personlighed til den rolle, du har i dit fællesskab, klassen eller derhjemme. Der lægger et krav til hvordan man skal opføre sig. Det er ikke nemt at rive sig ud af sin rolle, hvis man er fastlåst. Hvis alle regner med, at du kan svare på spørgsmålet, som ingen andre kan. Eller at du holder din status, for du er jo den populære i klassen, og ALLE ser op til dig. Men er det os selv, der sætter en titel på vores rolle? Eller er boksen bare en nødvendighed, som opdeler os fra person til person?

Jeg lægger i min seng og tænker tilbage på den gang vi havde fremlæggelse for. Det var om morgenen og jeg var dødtræt. Vi havde fremlæggelse for den dag og min gruppe var de første, der skulle præsentere. Jeg havde øvet mig hele aften og næsten hele natten. Da jeg trådte ind i klassen med humøret højt, kunne jeg mærke begejstringen i rummet. Jeg gik hen til mine venner der sad i sofaen. Vi sad og snakkede. Der var lidt stilheden indtil Julie råbte højt: ”Jeg kan jo ikke finde ud af det her.” Uden at tænke over det, svarede jeg med en afslappet stemme. ”Altså du er jo også blondine.” Vennerne i sofaen begyndte og grine. Jeg grinte med, uden at tænke over betydningen. Da vi skulle fremlægge, gik alt rigtig godt. Vi scoret helt sikkert en god karakter. Midt i præsentationen blev vi afbrudt at Jonas der tabte sit penalhus og derefter faldt af stolen. Jeg kiggede rundt i klassen. Alle kiggede helt specifikt op på mig. Det var som om, at de bare ventede på mig. Ventede på jeg sagde noget. En underlig følelse fløj igennem min krop. Jeg nåede nærmest ikke at tænke, før ordene fløj ud af munden på mig. ”Hold kæft hvor er du klodset.” Klassen begyndte at grine, selv læreren. Jeg grinte svagt, men jeg havde ikke lyst til at grine. Da min bedste veninde og jeg kom hjem fra skole, snakkede vi om vores klasse. Vi havde fået ny klasse for lidt over 1 år siden. Vi snakkede om når vi skulle ud af niende. Når vi skulle lave pigedans og lærer sketch. Men vi glædede os mest til klassens intro video. Hvem skulle have hvilken titel. Der fangede det mig. Vi havde alle sammen en titel i forvejen. Måske ved man det, måske ved man det ikke. Jeg var klassens sjove. Karoline var klassens populære. Jonas var klassens klovn, og sådan forsatte det.