I skolen, i gruppen, på holdet, alle spiller en eller anden rolle, de sjove, de hårde, de seje. Hvem er du og hvem er jeg? Hvis jeg ville spørge dig, hvad ville du så svare? I skolen er jeg helt klart den hårde, men i familiens sagn er jeg den søde, rare. Vi gemmer os bag en maske. Vi skaber vores identitet men hvorfor er det sådan? Har mennesket brug for at have flere facader, giver det sikkerhed? Jeg tror at mennesket gør sådan for at kunne tage en pause og gå fra at være den sjove i klassen, til at være den ansvarlige og led-
ende på fodboldholdet. Måske tager jeg fejl. Der er kun en der er ansvarlig for hvem vi er og det er os selv, eller er det? Har den klike vi er sammen med noget at betyde? Hvis vi er sammen blandt venner (drenge) gælder det for det meste om at være stærkest score flest pige.. Så hjælper det ikke ligefrem at være den tilbageholdende, den usynlige men du skal vise dig og kunne tåle at få en på nakken en gang i mellem. Er man blandt familien, vil man højest sandsynlig ikke komme lang med at være den hårde, kæphøje knægt der kommentere alt der bliver sagt, men den flinke, velklædte dreng der altid giver en hjælpende hånd vil med sikkerhed foretrækkes frem for den hårde. Hvis du er i skolen, bliver du ikke set hvis du sidder indeluk-
Det er gratis at oprette en konto