Toilettasken

Toilettasken er en novelle skrevet af den norske forfatter Kjell Askildsen i samlingen Venskabets Pris 2016, som fokuserer på en unavngivet, mandlig hovedperson og om hans besøg på et såkaldt pensionat. Sammen med hans flovhed over en pakke kondomer i en toilettaske, lettere angst og seksualitet, lukkes vi ind i et univers der i den grad formår at afspejle sig hans ensomhed og begær et selskab der ikke kun består af hans eget. Selve titlen Toilettasken er egentlig er egentlig temmelig udmærket i forhold til historien, da jeg personligt vil sige, at den fortæller om vores hovedpersons ensomhedsfølelse: For mange er toilettasker og badeværelsesskabe noget ekstremt privat og det kan føles krænkende – eller direkte pinligt – hvis nogen tager et kig i dem. Og når ensomheden og følelsen af at være indelukket, alene, sparker ind, vil det virke som om, at nogen er kommet helt tæt ind på ham, uden han selv har opdaget det – eller for den sags skyld været klar over det. Novellen starter hårdt ud in medias res med sætningen ’’Ønsker De andet?’’ – det er også et typisk novelletræk, sammen med den pludselige slutning; en cliff hanger. Selve historiens opbygning går meget stille og roligt hen. Der er ikke rigtig nogle overophedede øjeblikke eller scener, der får pulsen til at stige eller læsehastigheden til at gå hurtigere. Tværtimod, virker det mere som om, at også læsetempoet er stærkt påvirket af hovedpersonens tilstand; En anelse langsommeligt, lidt sløvt. Det kan selvfølgelig også bare være Askildsens skrivestil, men alligevel giver det en god effekt til selve teksten. Det passer ind. Historien bæres fremad af en tredjepersonsfortæller. Vi kommer ikke ind i hovedet på andre end vores mandlige fokuspunkt, men til gengæld får vi også en del forskellige indre syn fra hans side af – for eksempel da han tænker; ’’Hvis jeg ikke havde været mig, eller hvis jeg havde været den del af mig, der repræsenterer det utilladelige, ville jeg ikke have ladet hende gå.’’1