Teksten er et udpluk af Martin Luthers prædiken (også kaldt sermon) fra 1519, men er efterfølgende blevet udgivet i ”Lutherbogen” af Svend Lerfeldt i 1967. På baggrund af titlen kan vi se, at teksten handler om dåben, og siden det er Marthin Luther der er ophavsmand af teksten, så er det derfor hans synspunkt på dåben og symbolik bag. Luther starter ud med at fortælle, hvorfor han har givet denne prædiken. Han siger nemlig: ”fordi der findes så mange nedtrykte og ængstede samvittigheder (…)”. Dette kunne først og fremmest tyde på at han hentyder til Syndefaldsmyten i Edens have, hvor ethvert menneske blev syndigt grundet fristelserne ved Kundskabens træ. Det er derfor essentielt at kende til syndsforladelsen, som er med til at frelse Jesu efterfølgere. Martin Luther nævner syndsforladelsen som kendetegnes ved tre ting; tegnet, betydningen og troen.
Om tegnet siger han: ”Tegnet består deri, at man i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn fører mennesket ud i vandet; men man lader ham ikke blive der, men drager ham atter op… ”. Tegnet beskriver det punkt i dåben, hvor barnet (eller det voksne menneske) bliver neddybet i vand. Tegnet hørte man første gang om i biblen, da Jesus lod sig døbe af Johannes Døberen en dag ved Jordansøen.
Det er gratis at oprette en konto