Analyse af Martin Krasniks artikel 'Grænseløshed'

Er det tilladt at sende en seksuel video af en mindreårig rundt? Hvad sker der hvis man deler ulovlige videoer til sine kammerater? Artiklen ”Grænseløshed” af Martin Krasnik (Weekendavisen 19/1-18) omhandler deling af en seksuel video. Artiklen sætter fokus på, hvor forkert og alvorligt det er at dele en seksuel video af en mindreårig rundt til folk. Dette emne er aktuelt i vores tid, da teknologien har udviklet sig markant, man kan sende videoer og filer rundt til hinanden på split sekunder.

Martin Krasniks hovedsynspunkt er, at seksuelt krænkende materiale, ikke bliver tolereret i Danmark. Han beskylder bl.a. forældrene for ikke at holde øje med, hvordan deres børn færdes på de sociale medier. Krasnik mener, at der skal sættes en stopper for deling af seksuelt krænkende materiale. Krasnik mener desuden, at teknologien ikke har gjort det lettere. Teknologien har gjort, at deling af børneporno nu er blevet lettere, og der er flere der kan sende og modtage videoer.

Hvis vi kigger på, hvordan artiklen er skrevet ift. de tre appelformer, kan vi se, at Krasnik har været god til at benytte sig af dem. MK har allerede etos, da han er chefredaktør for Berlingske. Når vi læser teksten, ved vi, at det er en der har styr på sagerne, og han har opbygget en troværdighed fra start af. Vi kan også se, at han har etos ved at læse teksten. Han refererer mage gange til straffelovens paragraffer, dette indikerer jo også, at han er en person, der har læst på lektien hjemmefra. MK benytter sig også af patos, da han får gang i vores følelser ved bl.a. at sige: ”De sigtede personer har bidraget til at smadre en ung piges liv.” Når vi læser dette citat, får vi lidt medlidenhed med pigen og ondt af hende. Derudover bliver man også sure på de unge drenge, der har delt denne video, og tænker på hvordan de kunne finde på at gøre dette. Den sidste appelform som MK har brugt er nemlig logos, den bruger han gennem hele artiklen. Han bruger logos flere steder gennem artiklen, hvor han prøver at appellerer til vores logik. ”Man slipper ikke for straf, fordi andre også bryder loven.” Her mener Krasnik, at de unge ikke bare kan dele videoen rundt til sine kammerater og tænke: ”De andre har jo også gjort det, så jeg bliver ikke straffet.”