Kan et samfund fungere uden love og styre, og findes der sådanne samfund?
Den første, danske grundlov:
Den danske grundlov trådte for første gang i kraft d. 5 Juni i år 1849. Allerede 1 år før havde danskerne kæmpet for at få den forhenværende styre, enevælden, byttet ud med folkestyre; altså demokrati. Det var kong Frederik d. 7. der bøjede sig for tilbudet om folke- i stedet for kongestyre og skrev under på loven.
En af de meget vigtige personer, når vi taler om den danske grundlov, er D.G Monrad. D.G Monrad skrev første udkast af den grundlov vi har i dag. Han havde selv været minister og fik inspiration til sine i alt 80 paragraffer ved hjælp af en masse forfatninger vi danskere har fulgt gennem tiden.
Vores grundlovs hovedprincip lyder således: Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Det samme står i den norske grundlov, altså har vi det samme hovedprincip. Nordmændene fik deres grundlov i år 1814 og var dermed lidt hurtigere end os. Man siger at D.G Monrad har kopieret Norges hovedprincip. D.G Monrad har også fået sin inspiration fra den amerikanske forfatning fra 1787 da han skulle skrive kapitlet om menneskerettighederne.
Selve lovene D.G Monrad har skrevet lyder meget som dem vi har den dag i dag, udover at den blot er blevet rettet og omformuleret før den blev skrevet under af kongen Frederik d. 7. Det har blandt andet Orla Lehmann, der også har været minister, gjort. Grundloven er før blevet ændret, og sidst det skete var i år 1953. Der blev det lovligt at en kvinde måtte være indehaver af kongetronen. Der blev Grønland også en ligeberettiget del af Danmark.
Det er gratis at oprette en konto