Grundloven: Stilhed før stormen

I 1840’erne var konge i Danmark enevældig. Det vil sige at han var den eneste der bestemmte, i forhold til før i tiden hvor Rigsrådet havde andel i magten.

Europærerne havde hørt hvad der var sket med kongen af Frankrig under den franske revolution. Det fik resten af Europas konger til at skælve.

Hjemme i Danmark lå det ikke nær med demokrati og fri forfatning, men det skulle ændre sig

Den danske helstat

Danmark var mere end bare Danmark. Helstaten bestod af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Lauenborg fik Danmark til i Wien 1815 som en trøstepræmie efter som noget var blevet taget pga. Napoleons fald.

Den tyske sag

Problemet var bare, med hensyn til helstaten Danmark, at arverelgerne var forskellige når man var konge og når man var hertug. Ifølge de tysk-nationale kræfter i hertugdømmerne burde den retmæssige arving til Holsten og Slesvig være Christian August. Derfor skrev Christian den 8. et brev til det tyske forbund. Heri stod der at arving til kongeriget også var arvingen til hertugdømmet. Det blev godtaget og nu så det godt ud for den danske helstat, udover at arvingen var kronprins Frederik, som var uduelig.

1848 – Revolutionernes år

I 1848 gik det vildt for sig i Europa. Den 22. feb. var magten ikke længere hos kongen og efter få dage måtte konge af Frankrig abdicere. I Berlin Wien udbrød oprør med forskelligt resultat.