Kønsstereotyper i reklamer: Yoghurt og Lego

Formålet med reklamer er at skabe opmærksomhed og overtale sit publikum til at købe gældende produkt, skifte sin mening og holdning til noget eller endda melde sig til noget. Reklamer kommer ofte ud til verden igennem de sociale medier, med idéen at sprede reklamens budskab ud til en større gruppe. Ligesom at reklamer bruger de sociale medier for at få et vidt dække, bruger de også specifikke træk i selve reklamen, som kan være med til at skabe den kritik, reklamer ofte får. M Mange virksomheder bruger såkaldte kønsstereotyper i deres reklamer for at henvende sig til specifikke målgrupper, såsom de to hovedgrupper: mænd og kvinder. I mange år har det været sådan, at i reklamer for rengøringsprodukter, var det kvinder der var med, og i reklamer med biler eller lignende, har det været mænd der har været med.

I artiklen ”Er yoghurt til mænd eller kvinder?” skrevet af Erica Atalia, sætter hun fokus på kønsstereotyper i markedsføring, som startede med Arla der havde lagt et opslag op på deres Facebook side, hvor de spurgte ind til om de skulle lave en yoghurt til mænd. Opslaget blev udsat for en del kritik, da folk ikke mente, at yoghurt var kønsbestemt. Artiklen lægger dog meget vægt, at yoghurt ikke er udviklet til kun kvinder, men at det ligesom mange andre vare og produkter, er blevet udsat for kønsstereotyper. De forklarer at kulturelle værdier og biologiske faktorer har været med i spil. ”Yoghurt hjælper på fordøjelsesprocessen, og det er videnskabeligt bevist, at mænd fordøjer bedre end kvinder.”, hvilket kan være en forklaring på hvorfor at virksomheder som Arla, har valgt at lave deres yoghurts beholdere mere feminine, da produktet henvender sig til kvinder. Overordnet rejer eksemplet et provokerende spørgsmål, om det er i orden at brande til specifikke målgrupper? Ncdb dj I artiklen nævner de også deres bachelorprojekt, hvor de undersøgte via en komparativ case study, hvordan to virksomheder brugte køn og kønsidealer til at markedsføre yoghurt. Det var to amerikanske yoghurtvirksomheder, Activia og Powerful Yoghurt, hvor de lavede en analyse af hvordan yoghurten blev markedsført alt efter om det var til mænd eller til kvinder. ”Resultaterne fra vores analyse indikerer, at yoghurt bliver brandet på baggrund af stereotyper. Her er der primært tale om stereotyper, der er kulturelt kønsdefinerede.”, i citatet fra artiklen kan vi se, at deres undersøgelse viser, at det ikke er fordi yoghurt er beregnet kun til kvinder, men at der er tale om kønsstereotyper igen.