Vi har alle et ansvar i dette samfund, som bliver ødelagt af kønsstereotyperne. Den nye generation skal opdrages til at acceptere mangfoldighed og forskellighed. Lad dem dog finde sig selv og være deres køn på deres egen måde!
Af [NAVN A]
_________________________
KRONIK
_________________________
Vi oplever alle at blive sat i bås. Du er en kvinde, du er en mand. Hun er en pige, han er en dreng. Vi har alle en forestilling om kønnet, og hvordan det enkelte køn bør opføre sig. Men hvem er det, der definerer kønnene? Er kønnet biologisk eller kulturelt determineret? Hvorfor skal en pige lege med dukker og elske lyserød farve? Hvorfor skal en dreng spille fodbold og elske blå farve? Er det overhovedet en del af naturen, eller er det en snæversynet tanke, vi er opdraget med?
Vi bliver til dagligt sat i kasser, der begrænser vores naturlige fleksibilitet. Nogle gange lægger vi ikke mærke til de kategorier, vi bliver stemplet med, fordi det simpelthen er blevet så sædvanligt for os.
Mange vil mene, at det er naturen, der definerer os som værne mand og kvinde. Men er det bare ikke en del af vores kulturelle kønsforståelse, at lyserød er en pigefarve, og blå er en drengefarve? Her skelner man mellem biologiske forskelle og social konstruktion. Man kan sagtens være interesseret i ”drengeting” som pige, eller i ”pigeting” som dreng. Dette skal der være plads til. Det er er et spørgsmål om identitetsdannelse, altså hvordan den enkelte vælger at danne sin identitet udefra sine oplevelser og erfaringer. Det er op til den enkelte, om man vil se sig selv som feminine eller maskuline. Det store spørgsmål, som er aktuelt og står til diskussion hos mange forskere, er, om kønnet er en indre biologisk essens med tilhørende psykologiske fremtrædelsesformer, eller om kønnets oprindelse er ydre i form af en kulturel og historisk variabel konstruktion, der findes ved ens fødsel, og som man skal indordne sig efter.
Det er gratis at oprette en konto