Universet er helt til dels fantastisk. Ikke blot er det ufatteligt stort, men der er også ufatteligt meget at forstå og undersøge. Når vi står og kigger op på stjernehimlen, undrer vi os måske over, hvor stort universet egentlig er. Forsætter det i det uendelige, eller er der mon en eller anden slags mur langt ude? Jorden vores blå planet er styret af en lang række fænomener, som sker ude i rummet, men hvordan disse processer fungerer, og hvordan de påvirker os, har vi de fleste svar på.
Vores solsystem består af en gennemsnitlig stjerne, som vi kalder Solen. Den er centrum for det solsystem, vi selv og Jorden befinder os i, og den er en stor kugle af glødende gasser. Det er Solen, der giver os lys og varme her på Jorden, og uden den ville der være kulsort og isnende koldt på vor blå planet. Rundt om Solen kredser planeterne i ellipseformede baner. På nær de to inderste planter: Merkur og Venus har planterne en eller flere måner, der kredser omkring planeten. I mellem planeterne Mars og Jupiter kredser der nogle tusinde småplaneter af blandet størrelse kaldes det asteroiderne. Solsystemet er inddelt i det indre og ydre solsystem, og planterne er ligeledes inddelt i to grupper. Det indre solsystem består af stenplaneterne: Merkur, Venus, Jorden og Mars. Stenplaneterne er forholdsvis små, de har alle en fast overflade og består hovedsageligt af stoffer med stor massefylde. Det er de planeter, som befinder sig tættest på Solen. Det ydre solsystem består af gasplanterne: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, som hovedsageligt består af gasserne hydrogen og helium, og de har ikke en fast overflade. Pluto, som tidligere blev anset for at være en planet, tilhører formentlig en tredje gruppe objekter, kaldet dværgplaneter.
Det er gratis at oprette en konto